Daginstitutionstaksternes himmelflugt, som fortsatte sidste år, har i
løbet af de senest fire år udhulet børnefamiliernes økonomi
kraftigt. Prisstigningerne er for mindre velstillede familier gennemsnitlig
på 18,4 pct. - med andre ord en voldsom udhuling af økonomien.
Dertil kommer, at samtidig med at taksterne i kommunerne er blevet skruet i
vejret, er pasningen af børnene blevet kraftig forringet.
Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), der har dokumenteret de kraftige
prisstigninger, kalder prisstigningerne for dobbeltmoral: På den ene side
udbetaler det offentlige børnechecks som økonomisk hjælp
til børnefamilierne, men på den anden side kradser kommunerne pengene
mere end ind igen via øget brugerbetaling på børnepasning.
Det er en børnefjendsk politik, som er direkte uklogt i en tid, hvor
der allerede i dag fødes så små årgange, at det vil
være umuligt at dække fremtidens behov for arbejdskraft, fastslår
Finn Danielsen, medlem af PMFs forretningsudvalg, overfor fagbladet Børn
og Unge.
Selvom prisstigningerne procentvis er højere, på 24,8 pct., for
de økonomisk bedre stillede familier, så rammer de klart den fattigste
del af befolkningen hårdest.
De, har børn, tvinges til at knokle endnu hårdere for at får
økonomien til at hænge sammen på grund af de kraftige takststigninger.
Det giver mindre muligheder for samvær med børnene. Samtidig så
er der ikke blevet rettet op på det kvalitetsfald, vi har oplevet i den
pædagogiske pasning, understreger Finn Danielsen.
For en mindre velstillet familie - ifølge PMFs beregningsmodel en familie,
der ikke tjener så meget, at man betaler topskat - skal gennemsnitligt
i år 2002 tjene 3.033 kr. mere end året før (år 2001)
for at kunne dække udgifterne til pasning til få passet 2 børn.
I alt skal familierne nu på årsplan skrabe i gennemsnit 70.406 kr.
sammen for blot at betale for børnepasningen.
Takststigningerne svinger dog fra kommune til kommune, så enkelte steder
har undergravningen af børnefamiliernes økonomiske forhold været
endnu mere drastisk.
Netavisen 17. januar 2002
