Samtidig med at ISS-manden Thor Petersen, der er blevet finansminister, fremlagde VK-DF-regeringens finanslovforslag var der indkaldt til møder i flere ministerier med samarbejdsudvalgene. Her fik disse forelagt planlagte afskedigelser af hundreder af medarbejdere.
5000 stillinger skal skæres væk i statsapparatet over de kommende
fire år.
Det gælder dog ikke i lov-og-orden-departementerne. Det går ud over
områder, som VK-regeringen ikke kan lide af ideologiske grunde. Og dér
går det stærkt.
F.eks. i Miljøministeriet afskediges øjeblikkelig 290 medarbejdere.
Trafikministeriet skal fjerne 200 stillinger i år. Undervisningsministeriet
vil sende ældre medarbejdere på tvungen pension.
En lang række ansatte i nedlagte eller omlagte råd og nævn
følger efter.
I disse dage begynder flere prikkerunder - i nogle tilfælde rene nedslagtninger.
Det har skabt en atmosfære af frygt blandt de ansatte, men også
lægger op til en voksende protest.
Regeringen får demonstreret også ved måden, den går
frem på, at et af dens kendetegn er brutalitet.
Se også
Finanslov med massefyringer
Overenskomster presset på
plads inden finanslov
Netavisen 31.01.02