Organisationen af Pakistanske Studerende og Akademikere OPSA demonstrerede på Rådhuspladsen i København den 1. februar med kravet om at Kashmir - kernepunktet for en langvarig strid mellem Indien og Pakistan, der har bragt de to lande på randen af krig - selv får lov til at afgøre sin skæbne.
- OPSA demonstrerer for at minde en tavs omverden om de civile og de døde i Kashmir, mod hvem uretfærdigheder i massiv skala er blevet begået, uudholdelige lidelser er blevet påført og voldsom fortvivlelse er blevet indjaget - men hvis kamp for selvbestemmelse uagtet fortsætter med det internationale samfund som døve vidner og svigtende menneskerettighedsfortalere, hed det i en pressemeddelelse fra foreningen.
Med Indiens besættelse af Kashmir ved magt i 1947, udgør striden
om Kashmir en af de ældste uløste konflikter i verden i dag.
At Kashmir er et omstridt territorium, er anerkendt af FNs sikkerhedsråd.
En af de vigtigste resolutioner som sikkerhedsrådet har vedtaget, er den
af 21. april 1948.
Den erklærer, at "Den indiske regering skal så hurtigt som
muligt afholde en folkeafstemning om spørgsmålet om tilslutning
af staten (Jammu og Kashmir) til Indien eller Pakistan."
Flere af FNs Sikkerhedsråds resolutioner på dette område gør det klart for alle involverede parter, at "den endelieg afgørelse om staten Jammu og Kashmir vil ske i overensstemmelse med folkets vilje, der vil blive udtrykt ved en fri og upartisk folkeafstemning."
De pakistanske studenter og akademikere siger videre:
- Mens Kashmirs ret til selvbestemmelse har været undertrykt i mere end
55 år, har Kashmirs befolkning været udsat for 700.000 besættelsesstyrkers
systematiske overgreb og menneskerettighedskrænkelser bl.a. i form af
"henrettelser, voldtægt og tortur", jf. Human Rights Watch's
rapport fra juli 1999.
Og siden 1989 har (indisk, Netavisen) statsterrorisme kostet over 70.000
kashmirer deres liv.
- Vi opfordrer den danske regering til at mobilisere en tiltrængt politisk vilje i deres udenrigspolitik og i EU med henblik på at promovere den lovede folkeafstemning, som FNs sikkerhedsråd nu engang har lovet og folkets vilje altid har krævet.
Se også
Indien-Pakistan
i krig om Kashmir
Netavisen 3. februar 2002