En
af de største demonstrationer i årevis foran folketinget blev gennem
ført, da de københavnske skoleelever og uddannelsessøgende
samledes i tusindvis for at protestere mod højreregeringens brutale nedskæringer
på hele uddannelsesområdet.
Klik på billeder for at forstørre
Inden da havde demonstrationen fyldt Rådhuspladsen og marcheret i kilometerlangt tog gennem den indre by i København hen til Christiansborg.
Løgnagtige mediepåstande om, at besparelserne allerede var fjernet
ved indgåelsen af finanslovsforliget holdt ikke de unge væk.
De massive protester har godt nok skåret ned på de oprindelige nedskæringsplaner,
men regeringen vil stadig
1. gennemføre en generel besparelse på 1.2 pct. i hele uddannelsessektoren
2. tømme reserverne til nødlidende skoler
3. nedlægge Den fri ungdomsdannelse
4. afskaffe modersmålsundervisningen
Samtlige
de danske skoleelev-, uddannelsessøgende og studenterorganisationer havde
sluttet sig sammen om demonstrationen, der som sit hovedkrav satte stop for
ALLE nedskæringer på uddannelse.
Det masive fremmøde i København og tilsvarende demonstrationer
i Århus (ca. 4000) , Aalborg (1000) og Odense (Se
reportage her) viser, at der er fuldstændig opbakning i hele ungdommen.
Højreregeringen har mødt en seriøs modstander. Også
Margrethe Vestager talte - og forsøgte sig med at den tidligere regering
havde været meget bedre. Hun blev buh'et ud!
Uddannelse er Danmarks råstof - ikke en udsalgsvare - pointerede talerne og talekor fra demonstranterne igen og igen.
Kravene
drejer sig imidlertid ikke bare om de planlagte forringelser. De uddannelssøgende
kræver også forbedringer: et sikkert og sundt arbejdsmiljø,
mere demokrati, at elever ikke gøres til produkter samt uddannelse til
alle.
Et elevoprør anno 2002 er i gang.
Netavisen 7. februar 2002