Dansk Flygtningehjælp har siden oktober 2001 konsekvent fået afslag
på hver eneste ansøgning om humanitær hjælp til nødlidende
palæstinensere fra den statslige ulandsorganisation Danida.
Danida mener ikke, at der i den nuværende situation i de besatte områder
er behov for humanitær dansk støtte den palæstinensiske befolkning.
Dette fremgår med al tydelighed af nye, chokerende oplysninger fra nødhjælpsorganisation
Dansk Folkehjælp. Siden 2001 har Danida givet afslag på samtlige
ansøgninger om humanitær hjælp herunder til bl.a. medicin,
lægeudstyr samt støtte til et hospital i Østjerusalem.
Ansøgningerne om økonomisk støtte til Folkekirkens Nødhjælps humanitære indsats, der ledes af Det Lutheranske Verdenssamfund, beløber sig til 16 millioner kroner de sidste 6 måneder. Der er tale om beløb, der forholdene i de besatte områder taget i betragtning må siges at være beskedne, men alligevel ikke har kunnet vinde gehør hos den statslige, danske ulandsorganisation.
Folkekirkens Nødhjælp har ifølge den internationale chef
Elsebeth Krogh, mere end svært ved at forstå, hvad der foregår,
ikke mindst set i lyset af den alvorlige humanitære situation. Det er
dybt frustrerende, at det er umuligt at få bevilget penge til nødhjælp
fra Danida/den danske stat.
Danidas officielle begrundelse for afslagene: - at det for tiden skulle være
umuligt at gennemføre de planlagte nødhjælpsprogrammer,
tilbagevises kontant af Elsebeth Krogh. Hjælpen når frem til de
nødlidende via udsendte folk i området. Der er i øjeblikket
seks danskere og to islændinge (de fire medicinstuderende) udstationeret
på Augusta Victoria Hospitalet i Østjerusalem. De hjælper
til på hospitalet og tilser sårede på mobile lægeklinikker
andre steder i området
Uffe Gjerding, programkoordinator for Folkekirkens Nødhjælp, understreger,
at der er hårdt brug for hjælp. Halvdelen af den palæstinensiske
befolkning lever under FN's fattigdomsgrænse på to dollar om dagen.
Oveni kommer, at mobiliteten i de palæstinensiske områder er nærmest
lig nul. De døde kan ikke blive hentet, de sårede kan ikke blive
behandlet, og fødevarer kan ikke komme frem. Situationen er så
alvorlig, at det er helt nødvendigt, at Folkekirkens Nødhjælp
får penge fra Danida, fastslår Uffe Gjerding.
Der er tale om en skandale, som unægtelig mest af ligner en forbrydelse,
at den statslige, danske ulandsorganisation, Danida, konsekvent nægter
at bevilge økonomisk støtte til humanitær hjælp til
nødlidende palæstinensere.
Netavisen 9. april 2002