I København deltog over 3.000 mennesker i BOYKOT ISRAEL-Kampagnens demonstration
med Israels besættelse og folkemord i Palæstina.
Omkring en tredjedel var med palæstinensisk eller arabisk baggrund.
Efter en række talere på Axeltorv ved Tivoli - bl.a. Kirsten Thorup og Frank Aaen - gik den farverige demonstration, der var præget af mange palæstinensiske - og danske - flag og et hav af transparenter mod den israelske terror, med et kort stop foran det israelske rejseburo til Skt.Hans Torv på Nørrebro.
Undervejs blev der råbt slagord som 'BOY-KOT IS-RA-EL' og 'NED MED SHARON' og 'DOWN - DOWN ISRAEL - DOWN- DOWN USA'
Her talte den palæstinensiske ambassadør Dr. Mohammad Abu-Koash.
"Det palæstinensiske folk kan aldrig besejres. På trods
af de lidelser, masacre og grusomheder vores folk udsættes for er vores
moral høj - vi har en retfærdig sag."
Ambassadøren takkede for støtte og solidaritet og understregede
hvor afgørende det er at verden reagere, for at få stoppet Israels
krig.
Fra Boykot Israel talte Irene Clausen:
"USA støtter Israel med militærhjælp for 100 millioner
kr. - hver eneste dag. Danske firmaer som Therma eksporterer militærudstyr
til Israel.
Men Israel må boykottes militært, økonomisk, militært
og sportsligt. Israel har overtrådt alle internationale aftaler og konventioner".
Andre talere understregede betydningen af boykotten af israelske varer.
Der er på kort tid opstået omkring 40 BOYKOT ISRAEL-komiteer landet
over. Og Boykot-kampagnen vil fortsætte i den kommende tid med nye initiativer
overalt i landet.
Parallelt med denne demonstrationen afholdtes en hovedsageligt palæstinensisk demonstration i Fælledparken. Begge demonstrationer gennemførtes fredeligt.
Netavisen 18. april 2002