Enlige mødre med for
mange børn, sociale problemer og mangel på penge skal have prævention
indopereret, hvis det står til Fogh-regeringens K-socialminister, som hedder
Kjær, men ikke er det. I 30erne tvangssteriliserede man masser af kvinder
under påskud af at de var dumme eller åndssvage. I dag er det nok
at true med at fjerne børnene - så vil præventionen komme,
ganske frivilligt.
Det kaldes en forældrekontrakt - og Henriette
Kjær opfordrer nu alle kommuner til at følge eksemplet fra Vojens,
hvor man igennem et stykke tid har praktiseret den totale kontrol med 'social
belastede familier' med truede børn.
I Vojens synes man, at der bruges
for mange penge på tvangsfjernelser, der i øvrigt ikke virker efter
den angivelige hensigt: at give børnene et fornuftigt barne- og ungdomsliv,
og gøre dem i stand til at klare sig i Fogh-samfundet. Nu skal folk gå
på antabus eller til behandling for misbrug, hvis kommunen skal undlade
at fjerne børnene. Der skal stilles krav til hygiejnen og børnepasningen.
Kommunen skal administrere økonomien for folk med kaos i den. O.s.v. O.s.v.
30 belastede familier i Vojens er på vej til kontrakt.
Det kaldes
at 'tage børnenes parti' - og overholder folk ikke 'kontrakten', så
fjernes børnene. Eller 'indsatsen koncentreres kun om børnene'.
Det
er typisk at kapitalismen altid vælger en forkert løsning. Der findes
et alternativ til både den udbredte brug af tvangsfjernelser og til at ydmyge
og straffe 'dårlige forældre': at skabe en social situation med arbejde
og arbejdsmuligheder, at koncentrere en indsats på at forbedre familiens
økonomiske og samlede sociale situation, at hjælpe i stedet for at
straffe og disciplinere, at knække enhver værdighed hos folk. Men
det kræver måske en anden type samfund . . .
Formanden for
Dansk Socialrådgiverforening, Anne Worning, afvise forslaget blankt. Hun
kalder det et uetisk og uacceptabelt overgreb, hvis forældrene tvinges til
at blive steriliseret eller gå på antabus for at undgå at få
tvangsfjernet deres børn.
- Det grundlæggende problem er, at
kontrakten ikke indgås mellem ligeværdige parter, men mellem en underordnet
og en overordnet, som der ikke er nogen sanktion over for, siger hun.
Henriette
Kjær mener godt man kan 'sætte etikken i højsædet' og
stille barske krav til folk.
- Det er virkelig en balance, der kræver
dygtige medarbejdere, for folk skal jo også have lov til at være anderledes.
Men jeg er overbevist om, at de godt kan finde balancen, siger Henriette Kjær,
der henviser til Vojens som model efter at pionerkommunen Farum tabte den.
Netavisen 22. maj 2002
