Novo Nordisk har
i profitøjemed brugt 2.500 mennesker kloden over som forsøgsdyr.
Det
handler om at komme først på markedet med et nyt produkt, med udsigten
til et tocifret milliardbeløb.
Projektet er i realiteten indstillet,
da det viste sig, at produktet giver mus og rotter kræft.
2.500
mennesker aner ikke deres levende råd. Har de sat halvdelen af deres liv
over styr ved at indtage medicin mod en harmløs gammelmandssukkersyge,
hvilket muligvis har påtvunget dem en uhelbredelig kræftsygdom?
Hvordan
kan en multinational virksomhed, der behersker 50 pct. af verdensmarkedet, iværksætte
forsøg med mennesker, når dyreforsøgene ikke er tilendebragt?
Hvordan
kan lovgivningen give hjemmel til dette?
Masser af spørgsmål rejser
i forlængelse af afdækningen af sagen, der allerede er ved at blive
tilsløret.
Mandag fremgik det, at Novo Nordisk stoppede deres vigtige
fremtidsprojekt, der skulle sikre virksomheden en fortsat fremtid i medicinalindustriens
hårde konkurrence. Novo havde lagt mange æg i kurven, som ville frembringe
et produkt, der ville frigøre hundredtusinder patienter fra injektioner
flere gange dagligt, idet det nye middel i stedet ville styrke deres bugspytkirtels
produktion af insulin og kvaliteten af samme.
Det lyder som en modsætning,
at en virksomhed forsker i et produkt, der undergraver deres eget marked, men
Novo var tvunget til det, da andre - og større - konkurrenter på
verdensplan var og er ude i samme ærinde.
Allerede i januar viste det
sig, at en rotte udviklede kræft af den nye medicin. Novo fortsatte projektet
med involverede dyr og mennesker, og de inddrog flere mennesker, der ikke fik
ren besked om risikoen.
Først da det viste sig, at en anden dyreart
(mus) udviklede samme type kræft, indstillede Novo projektet.
Novo var
påbegyndt fase 3 i forsøget, hvilket involverede mennesker, inden
fase 2 med dyr var tilendebragt. Afsløringen af sagen har samtidigt vist,
at danske såvel som internationale regler og love giver medicinalindustrien
ret til dette!
Da meddelelsen om indstillingen af projektet indløb
på fondsbørsen, raslede aktien ned.
Det var anden gang inden for
tre måneder. Den første gang var, da kvartalsregnskabet viste en
fremgang i salgstallene på blot 2 pct. mod de forventede 15 pct. I samme
meddelelse fremgik det, at koncernen nedskrev deres forventede mål til 7-8
pct. Det næste kvartalsregnskab er på trapperne og kan meget vel vise
sig at medføre endnu et dyk for aktionærerne.
Disse to facts
har mere end halveret værdien af aktien fra 350 til 168 på blot et
halvt år!
Når det spiller så stor en rolle, at et forskerprojekt
bliver indstillet, så skyldes det, at medicinalindustrien profiterer voldsomt
i den femårige periode, som et patent varer. I denne periode har virksomheden
mulighed for at sætte prisen på produktet, som eneretten giver dem.
Monopolet kræver omvendt, at virksomheden udvikler nye produkter, der igen
gør den konkurrencedygtig med andre.
I Danmark er Novo Nordisk en
af de største koncerner, der samtidigt opfattes som konsolideret og usårlig,
men på globalt plan er det blot en meget lille fisk, som let kan opsluges
eller udkonkurreres af andre og større. Her står amerikanske, schweiziske
m.fl. og venter i kulissen.
Novo er i den danske offentlighed ellers kendt
for at være en "åben" virksomhed, der på redelig vis
offentliggør deres regnskaber, projekter, virksomhedens situation osv.
Den er kendt for at være en "grøn" virksomhed, der respekterer
og viser hensyn til miljøet. Den er kendt for at være "social
ansvarlig" med respekt for ansatte og patienter. Den er kendt for at være
en etisk virksomhed, der respekterer almene humane værdier.
Det er virksomhedens
egen profilering, der har givet dem denne status.
Nu er der kommet skrammer
i lakken.
To og et halvt tusinde mennesker, der har en uskadelig gammelmandssukkersyge,
er nu blevet udsat for en dødelig kræftrisiko.
Der er tilsyneladende
ingen, der står til ansvar for det antal personer, der må lide døden
efter konsekvenserne af denne profittrang.
Netavisen 28.
juli 2002
