Kommunerne yder på ingen
måde den indsats, der er behov for, overfor de socialt belastede familier
eller deres børn. Hver anden af de mest udsatte børn i Danmark og
deres familier modtager ikke den hjælp fra de kommunale socialrådgivere,
som de ellers ifølge serviceloven har krav på. Det fremgår
ad den største undersøgelse indenfor området, der er foretaget
af Socialforskningsinstituttet (SFI).
En af årsagerne til den manglende
indsats overfor socialt hårdt belastede familier og de mest udsatte børn
er, at der sjældent bliver foretaget en tilbundsgående undersøgelse
hverken af børnenes eller af familiens problemer som sådan. Der bliver
derfor ikke taget højde for de faktiske forhold, og derfor heller ikke
truffet de rigtige foranstaltninger. En ordentlig støtte til børnene
- og til familierne - ville forbedre mulighederne væsentligt for at forbedre
deres forhold.
En effektiv hjælp kræver simpelthen grundighed,
dygtighed og ekspertise, fremhæver forskeren bag undersøgelsen, Mogens
Nygaard Christoffersen, der anbefaler kommunerne at arbejde langt tættere
sammen med psykologer, læger og terapeuter.
Næstformanden i Dansk
Socialrådgiverforening Laila Walther indrømmer, at det er en stor
svaghed, at den lovpligtige (såkaldte paragraf 38) undersøgelse kun
bliver foretaget i halvdelen af sagerne om de udsatte børn i de socialt
belastede familier "for det gør arbejdet mindre målrettet, og
det svækker forældrenes retssikkerhed, at de ikke kender målet
med indsatsen".
Men hvad med at sikre, at kommunerne overholder loven
og på baggrund af grundige undersøgelser faktisk sættes de
rigtige foranstaltninger i værks til gavn for både børnene
og deres familier. Det ser det mere end sort ud med, selvom socialministeren udtaler,
at hun finder det uholdbart, at det kun er i hvert anden tilfælde, der foretages
en grundig undersøgelse.
Konsulent Henrik Skovdahl. Kommunernes Landsforenings
Børne- og Kulturkontor, mener ikke, at det er sagsbehandlingen, der er
noget galt med. eller, at den manglende hjælp til de socialt belastede familier
skyldes manglende kompetence.
Problemerne skyldes den eksplosive stigning
i antallet af sager, der betyder mindre tid til det enkelte barn og den enkelte
familie. At der skal sættes tilstrækkeligt med ressourcer af til at
sikre en ordentligt hjælp. Det spørgsmål går både
socialministeren og konsulenten fra Kommunernes Landsforening udenom.
Netavisen 9. juni 2002
