Omkring
400 demonstranter - især danske jøder - mødte op ved den israelske
ambassade på toårsdagen for den Anden Intifadas udbrud for at protestere
mod Israels destruktive kurs over for palæstinenserne.
Den opsigtsvækkende
og stærkt medieomtalte demonstration markerer måske et begyndende
brud med den højrerabiate zionismes hårde tag om det internationale
jødiske miljø.
Det er også en understregning af, at det
lighedstegn mellem den jødiske tro og zionistisk ideologi og politik, som
staten Israel forkynder, simpelhen er en propagandaskrøne
Klik på billederne for at forstørre
På forhånd havde arrangørerne haft helsides annoncer i Politiken og i den israelske avis Ha'aretz i form af et manifest, der fastslår, at den eneste vej til fred er en suveræn palæstinensisk stat i værdig sameksistens med Israel.
"Det
er en demonstration mod en aggressiv og uforsonlig israelsk politik, der er en
større trussel mod staten, identiteten og kulturen end det, den søger
at forsvare sig imod", hedder det i manifestet.
En af arrangørerne,
Jacob Erle, sagde til DR-TV:
- Vi oplever det allesammen endnu mere akut
at gribe til handling og forsøge at stoppe Israels fremfærd. Det
er afgørende at tale sammen på tværs af de skel, der måske
slet ikke er så fundamentale, som vi tror.
Og det er afgørende
at sige til sine nærmeste, at man tager afstand fra Ariel Sharons politik,
sagde Jakob Erle.
Demonstrationen var på forhånd blevet kraftigt kritiseret af Israel-lobbyen, bl.a. fhv. minister Arne Melchior.
Netavisen 30. september 2002