En del af eksilirakerne i Danmark og andre
lande støtter den planlagte amerikanske krig mod Irak. Det gælder
ikke mindst den amerikanskfinansierede såkaldte Irakiske
Nationalkongres.
Disse kræfter vil spille rollen som quislinger og
understøtte et amerikansk indsat styre, selv hvis det tager form af en
amerikansk militær statsholder som general Tommy Franks. USA har tilsyneladende
opgivet en tidligere plan om at indsætte den tidligere irakiske hærchef
som nu lever på tålt ophold i Sorø, mistænkt for krigsforbrydelser,
og satser på en afg deres egne i rollen som en ny general MacArthur.
Den korrupte og amerikansk købte irakiske 'opposition til Saddam' arrangerer i Danmark en demonstration for den ulovlige krig, der krænker FNs charter, på selve FN-dagen den 24. oktober.
På en dansk hjemmeside http://www.iraker.dk finder man en opfordring til at deltage i en demonstration foran Christiansborg den 24. oktober kl. 14. Der finder man følgende krigsophidsende svada på dansk som opfordring til at deltage i 'demonstrationen':
Hele
den irakiske befolkning siger Ja til fjernelse af diktator
Saddam
Hussein gennem international militær anvendelse.
De, der er imod krig
mod Saddam Hussein, kender ham ikke. Den irakiske befolkning opfatter ham som
den største trussel mod menneskeheden.
Det irakiske folk råber
om international hjælp imod Saddam Hussein og hans regime
.
Vi
ønsker demokrati i Irak . Ja til fjernelse af Saddam Hussein gennem militær
anvendelse."
Osv. osv. i den dur - med en opfordring til at deltage i
en demonstration for krig den 24 /10 kl. 14 00 foran folketinget.
Den
er underskrevet af Den Irakiske Forening for fred, Demokrati, Irakisk Kultur Forening
, (tidligere Irakisk Politisk Fanger Forening), Irakisk Arkiv Forening i Danmark
og andre Irakiske Foreninger og Organisationer i Danmark".
Udsigten til en krig har skærpet modsætningerne blandt eksilirakere og andre arabere i Danmark og udlandet. Linjerne bliver trukket skarpt op: Støtter man en amerikansk krig eller er man aktivt imod? Den irakisske forening for fred, demokrati viser sig at være en forening for krig og vasalstyre. Kulturforeningen en anden front for krigen.
I Danmark har initiativer som 'Lad Iraks folk leve' og 'Stop krig og sanktioner mod Irak' (se Sammi Jawad: Ingen krig mod Irak), hvor der deltager irakere fra den ægte demokratiske opposition mod Saddam Hussein, kastet sig kraftigt ind i modstanden mod en ny krig - fordi den amerikanske krig mod Irak er en aggressionskrig, som skal indsætte et proamerikansk lydregime, og vil medføre ufattelige nye lidelser for den irakiske befolkning. Demokratiske forandringer i Irak må gennemføres af det irakiske folk selv, og ikke fremføres af amerikanske tanks og raketter.
Et initiativ kaldet 'Komiteen - Nej til Saddam', som har personsammenfald med Den irakiske Menneskerettighedsforening (der har meddelt, at den har været med i forberedelserne til krigsdemonstrationen, men har trukket sig fra foretagendet) opfordrer til at slutte op om endnu en demonstration - nemlig på valgdagen den 15. oktober. I en pressemeddelelse skriver denne nydannede (?) komité:
"NEJ TIL SADDAM
I
en farce af en valgkampagne afholder den irakiske regering 15. oktober - 02 et
genvalg for diktatoren Saddam Hussein, hvor han er den eneste kandidat til præsidentposten.
I mange lande, hvor der befinde sig irakere, startes en modkampagne for at
understrege den irakiske befolknings foragt for et sådant valgcirkus, hvor
slagteren fra Bagdad får 99,96% af stemmerne. Derfor afholder vi vores modkampagne
15. oktober kl. 10-19 på Christainsborg Slotsplads. Vi inviterer hermed
vore danske brødre og søstre til at møde op og vise os deres
støtte i vore bestræbelser for et ægte demokratisk Irak.
Komiteen
- Nej til Saddam
Underskrevet
Saad Al-Zubeidi"
Set i sammenhæng
med den truende fare for en amerikansk-britisk aggressionskrig er der ingen tvivl
om, at også denne demonstration objektivt set understøtter krigen.
Det fremgår med al tydelighed af ensidigheden i pressemeddelelsen, som IKKE
MED ET ENESTE ORD vender sig mod de forbryderiske økonomiske sanktioner
eller den amerikanske krig.
Der er grund til at advare mod disse demonstrationer
- og gøre det klart, at protesten mod den amerikanske krig manifesteres
på den internationale aktionsdag den 26. oktober - med demonstration og
fredskoncert i København, og med demonstrationer i Odense og Århus.
De manifestationer støttes selvfølgelig af den ægte demokratiske
opposition af irakere i Danmark.
Se også
Sammi
Jawad: Den forestående krig mod Irak er ikke en løsning
Tale
i Fælledparken 1. maj 2002
Netavisen 12. oktober
2002