Et af den amerikanske krigspræsident
Bush's budskaber i hans 'State of the Union'-tale i januar var til ungdommen:
Det var at der skal føres krig og dyrkes seksuel afholdenhed.
- Vi
vil fordoble de føderale tilskud til afholdenhedsprogrammer, så skolerne
kan undervise i denne kendsgerning om livet: Afholdenhed for unge mennesker er
den eneste sikre måde at undgå seksuelt overførte sygdomme.
Den
danske regering har straks fundet anledning til at vise, at den har fanget signalet
fra Washington.
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har tilbagekaldt
60.000 CD-rommer til en halv million kr.
Indremissionske kræfter klagede
over, at den indeholdt oplysninger om dyresex og urinsex.
Løkke Rasmussen
var enig: Det ligger uden for hans grænser. Og derfor skal danske skolebørn
ikke have noget at vide om det.
Som i Victoriatidens England eller nutidens
USA skal man bare lade som om livets kendsgerninger ikke er der.
Problemet
er bare, at de melder sig. Langt det største antal websites på internettet
er sex og pornografi. Der svælges også i urin- og dyresex.
Hvad
enten Løkke Rasmussen vil det eller ej, stifter skoleungdommen bekendtskab
med disse foreteelser.
Bare rimelig moderne sexualoplysning kan ikke lukke
øjnene for det.
Enhedslistens uddannelsespolitiske ordfører
Pernille Rosenkrantz-Theil konstaterer
- Derfor er det vigtigt, at der findes
oplysningsmateriale, som kan give svar på de spørgsmål, der
dukker op. At ville tie seksuelle lyster eller retninger ihjel, fordi Indre Mission
finder dem anstødelige, hjælper ikke de unge. Tværtimod kan
en tabubelægning være med til, at de unge får svært ved
at finde deres egen seksualitet, og at de ikke hverken kender deres egne eller
andres grænser.
Det er så sandt som det er sagt. Regeringen
leger sexpoliti.
Også her som et ekko af George W. Bush:
'Afholdenhed
er en dyd'.
Se også:
Massemorderens
valgtale: Krig og nul sex
Netavisen 21.01.2004
Netavisen
16. februar 2004