Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 18, 2004
Det
var hæsligt: TV-billederne fra gidseltagningen af skolebørnene og
massakren i Beslan i Nordossetien, en af de små kaukasiske nationer, har
oprørt en hel verden.
Fra de første beretninger, som viderebragte
de russiske myndigheders oplysninger om 3-400 gidsler, til det endte med et tal
på dræbte børn, der var endnu større end dette, kunne
TV-seere verden over afvente den tragiske udgang. Med erfaringen fra tidligere
blodige gidseltagninger og de russiske myndigheders kendte reaktionsmønster
var det på forhånd givet, at ingen af gidseltagerne ville slippe ud
i live, og at der ville være høje tabstal på ofrene.
Det
endelige mareridt overgik i sin grumhed alle forestillinger. Massemord på
børn for åben skærm er den ultimative kvalme.
Rusland
har fået sit '11. september'. Det er det, der står tilbage, selvom
alle andre spørgsmål omkring massakren er ubesvarede: Hvem der egentlig
stod bag, hvorfor det fandt sted i Ossetien, hvad myndighedernes, efterretningstjenesternes
og mediernes rolle i det hele var?
En ting, som er sikker, er den, at de
officielle forklaringer, i al fald i første omgang, ikke nødvendigvis
er til at stole på. Det er mindre end et år siden, at Spanien blev
ramt af terror, og den daværende regering straks gik ud og fortalte, at
det var den baskiske uafhængighedsbevægelse ETA, som stod bag. Den
historie er stadig ikke afklaret.
Det sikre er, at det ikke var ETA -
og at den daværende spanske regering, som bedrev politisk spekulation med
terroren, blev tunget væk.
Bush-regeringen var i løbet af få
timer efter den 11. september i stand til at udpege Osama bin-Laden og Al-Qaeda
som terrorens ophavsmænd. Men er der nogen, der føler sig sikre i
den sag?
Nordossetiens regering har meddelt rasende demonstranter, at den går af. Beslans og ossetiernes vrede, afmagt og krav om hævn søger retning - og Putin-regeringen peger på islamiske fundamentalister, Al Qaedas lokaldafdeling i Kaukasus. Den peger også på Tjetjenien og løsrivelsesbevægelsen dér. Den trommede gigantdemonstrationer sammen over hele Rusland i protest mod terroren og massakren - og til støtte for Putin-regeringen selv.
Putin har benyttet situationen til at erklære sin 'krig mod terror',
som Bush gjorde med 11. september 2001. Den tidligere leder af den russiske efterretningstjeneste,
som nu er præsident, har yderligere - ligesom Bush - erklæret, at
hans krig ikke vil holde sig inden for de nationale grænser, men slå
til mod 'terrorister' overalt, hvor de måtte findes. Det vil i Ruslands
tilfælde især sige nabolandene, først og fremmest i Kaukasus.
Putin
vil bruge terroren i Beslan til at styrke sin storrussiske politik, skærpe
den nationale undertrykkelse i den råkapitalistiske russiske føderation
og sikre sig en slags carte blanche til at føre krig.
Det brutale
barbari, som massakren i Kaukasus er udtryk for, har storpolitisk baggrund og
storpolitiske konsekvenser. Den globale 'krig mod terror' er, som de sidste års
begivenheder har demonstreret til fulde, en fællesimperialistisk metode
til krig og kolonialistisk slavebinding af folkene. Og den har en generel retning
mod 'islam' og 'muslimer' - andre ord for de gigantiske olie- og magtpolitiske
interesser, som i sidste ende bestemmer stormagtspolitikken.
Den får
sine forskellige udtryk hos den ene eller anden imperialistmagts herskere, som
hver især forfølger egne 'strategiske interesser'. Konsekvenserne
af gidseltagningen i Beslan vil synliggøre de russiske herskeres strategi.
Det
vil være en overforsimpling at gøre det til et spørgsmål
om den nationale kamp i blot et enkelt område som Tjetjenien, hvor den russiske
krigsførelse under Jeltsin og Putin har kostet op mod 200.000 civile tjetjenere
livet, her op mod 35.000 børn. Krigen i Tjetjenien står som en flammeoverskrift
over det kapitalistiske Ruslands politiske fallit.
Men spændingerne
i hele Kaukasus, der kan blive pustet til for at udløse nye krige, for
at splitte og undertrykke folkene i dette udvidede Balkan med de enorme olieressourcer,
kan kun forstås og bedømmes som en del af det geopolitiske imperialistiske
stormagtsspil. Ikke kun Rusland, men i høj grad også USA, NATO og
EU, der forsøger at oprette en militær og strategisk jernring omkring
den potentielle imperialistiske konkurrent, har mere end en finger med i spillet
og udviklingerne.
Vi kan konstatere, at sammen med 'krigen mod terror'
breder terroren sig. Flykapringerne i New York og Pentagon, togsprængningerne
i Madrid og massakren på nordossetiske skolebørn er blot nogle af
de hæslige udtryk for denne hæslige og forbryderiske imperialistiske
krig.
Det er ikke det amerikanske kontinent, som har oplevet disse seneste
opsigtsvækkende terrorhandlinger. Det er det europæiske kontinent,
det er Rusland. Det er Asien. Mellemøsten står i flammer, indhyllet
i Bush's 'endeløse' krig.
'Krigen mod terror' er imperialismens
krig mod folkene.
Den bringes kun til ophør ved folkenes sejr over imperialismen.
Netavisen
9. september 2004
