Det efterhånden 17 år gamle A.P. Møller Band blev den 10. januar kontaktet af A.P. Møller-koncernens corporate secretariat med anmodning om straks at opgive dette bandnavn, da A.P. Møller er et beskyttet varemærke. Dette ønske har vi besluttet at efterkomme.
Vi er ikke i tvivl om at A.P. Møller-koncernen har den juridiske ret til navnet og de midler der skal til at beholde retten.
Riffelsyndikatet og modstanden
Fremover vil vi i stedet kalde os Riffelsyndikatet, efter den fabrik der under anden verdenskrig producerede våben til Tyskerne med A.P. Møller som storaktionær ( A.P. Møller sad på godt en trediedel af aktierne).
Riffelsyndikatet modtog efter krigen en kendelse for værnemageri og måtte tilbagebetale hvad der i dag ville svare til 90 millioner kroner af hvad de havde tjent på handel med tyskerne. Riffelsyndikatet slap for yderligere straf.
Den 22. juni 1942, netop som man var i færd med en større ordre rekylgeværer til Ungarn, blev riffelsyndikatet udsat for sabotage. Modstandsbevægelsen BOPA brugte i alt 400 kg sprængstof ved aktionen. Det er den største mænge sprængstof anvendt ved en sabotageaktion herhjemme.
Riffelsyndikatet kom aldrig for alvor i gang med produktionen igen.
Kilder:
”Riffelsyndikatets synder”, Berlingske tidende, søndag, 17. april, 2005
Læs artiklen: http://www.berlingske.dk/kultur/artikel:aid=564990
”BOPA-sbotage”, Børge Brandt og Kaj Christiansen, forlaget Sirius, 1962
MVH
Riffelsyndikatet
v/ Nicklas Burman
Sindshvilevej 13a, 2.
2000 Frederiksberg
www.syndikatet.info
Lyt blandt andet til ”Containerskib på vej” på
www.riffelsyndikatet.soundvenue.com
Netavisen 12. januar 2006