Det
er et tab for hele venstresiden i Danmark, at filmmanden Ib Makwarth er død
- midt i arbejdet, kun 64 år gammel.
Makwarth medvirkede i en enkelt
spillefilm - men har lavet lyd på talrige danske film siden 50erne. Hans
største indsats ligger imidlertid i de mere end 60 dokumentarfilm, han
fik produceret gennem en lang årrække, i en stadig og stædig
kamp for at sikre økonomien til at lave dem. I 1978 oprettede han sit selskab
Doc-film, der blev et centrum for den nye dokumentarfilm.
Med stort talent
videreførte han den fine kritiske og realistiske tradition i dansk dokumentarkunst
- og skabte en lang række film, der fik sat tidens spørgsmål
under debat.
Hans kritiske 'Vi anklager!' - om narkomani - fra 1981
er et centralt eksempel. Den fulgte han op små 20 år senere med en
ond satire "Vi anbefaler!" - i et andet sprog, til en anden generation,
men udsprunget af den samme solidaritetsfølelse med kapitalismens ofre,
som går igennem alle hans film.
Annemarie Outze fra Landsforeningen
af pårørende til stofmisbrugere skrev om den sidstnævnte:
"Vi
mener, at alle skal have mulighed for at se denne rystende film, som desværre
er den barske virkelighed. Vi vil endda gå så langt, så vi vil
sige, at alle der arbejder med børn/unge burde tvinges til at se den -
for kun på den måde er der mulighed for at fjerne skællene og
skyklapperne."
En klassisk film om arbejderkamp er 'De 141
dage' - om typografkonflikten i Det Berlingske Hus. Adskillige af hans film
behandler arbejdsmarkedsforhold. Senest vakte den fremragende film om folk på
overførselsindkomst 'Den ny fattigdom' fra sidste år betydelig
opsigt. Han har lavet film om hjemmehjælpere, skibsvæftsarbejdere,
bønder. Hans arbejdsfelt spændte vidt: han lavede også film
fra Vietnam/Kampuchea, det socialistiske Albanien - og tog flygtningeproblematikken
op med f.eks. film fra Hong Kong og Manila.
Han var medlem af præsidiet
for Dokumentationscenteret mod Historieforfalskning - og en række film fra
de seneste år, der blev til i samarbejde med Aktive Modstandsfolk, afspejlede
hans antinazistiske engagement og bestræbelse på at imødegå
den snigende renvaskning af fascismens forbrydelser. Det var film som 'Pigen
fra Oradour' om SS-massakren på en fransk landsby, 'Anne Franks rejse',
der følger den jødiske piges sidste færd efter arrestationen
i Holland til hendes kz-død, og tidligere i år kom 'Carl Peter
Værnet ... en skæbne', om den danske læge, der blev SS-læge
i Buchenwald, hvor han foretog morderiske hormoneksperimenter på forsvarsløse
fanger - uden nogensinde at blive stillet for retten.
Makwarth fik adskillige
nationale og internationale priser herunder LO-Prisen og Det franske Filminstituts
"Label" 4 gange. Han modtog Statens Kunstfonds legat i 1998 og årets
Robert 2001 (Pigen fra Oradour).
Alligevel havde hans kritiske film ingen let
gang til det store publikum, han sigtede mod: de almindelige danskere. Kun en
mindre del af hans film blev vist i TV. De antinazistiske film blev vist i udlandet
- men ikke herhjemme. Alligevel er de blevet vist og spredt af mange kanaler,
gennem foreninger, foredrag, skoler o.s.v.
Hans produktion fastholder og
dokumenterer et Danmark og en verden i dramatisk forandring gennem mere end tre
årtier, og vil stå som vigtige kilder til vores liv og historie.
Han
samarbejdede tæt med en række andre dokumentarfilmarbejdere - bl.a.
lydmanden Ole Neumann. I 1999 udsendte han selvbiografíen ' Fra Far
til fire til Hells Angels' - En filmmand fortæller.
KR
Netavisen
17. juli 2002
