Indtogsviser: København-Bagdad-København

I september 1790 stod København på den anden ende.

Byen fejrede Kronprins Frederiks og prinsesse Marie af Hessens indtog - men samtidig sang borgerne i klubberne en indtogsvise med den klassiske linje "Ordener hænger man på idioter".

P.A. Heiberg havde skrevet den - han fik en bøde og blev siden landsforvist.

Indtogsvise

Hver Mand i Byen om Indtoget taler,
Om Transparenter og Dandserens Gang.
Decorationer og Porte man maler;
Synger hvad elleve Muser besang.
Alle begloede,
Faa kun forstode
Digterens Fingal og Frode.

Ordener hænger man paa Idioter,
Stierner og Baand man kun Adelen gier;
Men om de Mallinger, Suhmer og Rother,
Men ei et Ord i Aviserne seer.
Dog, har man Hierne,
Kan man jo gierne
Undvære Orden og Stierne.

Rigdommen voxer i Adelens Bleer;
Og, som en Skoemager nyeligt har sagt,
Eene de van'er, og von'er, og de'er
Holder Fortuna og Plutus i Agt.
Har vi ei meget,
Er det vort eget,
Som ei fra Staten er sveget.

Her man despotiske Satser ei lærer;
Lighed blant Mennesker drive vi paa;
Og ei, som Jydernes Proprietærer,
Ønske os Slaver, og Bønder at flaae.
Selv vi os føde;
Agerens Grøde
Vi ei som Dosmere øde.

Stormanden svirer, og glemmer den Arme,
Kan ham med kold Ligegyldighed see.
Vi ere Smaafolk, og føle med Varme,
Midt under Sviren, Elendigheds Vee.
Hungriges Mave
Fordrer en Gave;
Giver! og Tak skal I have.

P. A. Heiberg
September 1790

Nogle gange er det som om tiden står stille - i et par hundrede år.
I 2004 står København på den anden ende.
Byen fejrer Kronprins Frederiks og prinsesse Marie (af Tasmaniens) indtog

Og skumlere synger smædeviser om Hds. Majestæt Dronningens regering. Og nogle får fængsel og bøder for ministerdekorationer. Visen om indtoget i Irak er af Arne Herløv Petersen.

Iraksang

(mel.: I en seng på hospitalet)

Præsidenten holdt en tale:
Vi må hurtigt gå i krig.
Kun med bomber og kanoner
bliver folk i Irak fri.

Folk vil hilse os med blomster,
smile sødt til vores hær.
Om en uge eller mindre
stråler sejrens morgenskær.

Snart stod hæren så i Baghdad
og Saddam fik sin bekomst.
Der var rov, og der var plyndring.
Ingen kastede en blomst.

Bush fløj ud til et hangarskib,
holdt en tale første maj:
Nu er krigen slut, fra nu af
går det som den rene leg.

Det blev maj, og det blev sommer.
Alle vegne blev der skudt.
Eksplosioner, selvmordsbomber -
intet sted var krigen slut.

Det er bare folk der venter
på at høre fra Saddam,
sagde Bush, og alt blir roligt
den dag vi får fanget ham.

Tiden gik. Saddam blev fanget
nede i et lille hul.
Men imens fik modstandskampen
bare en spand ekstra kul.

Det er kun en Sunni-trekant
der er sur på USA,
sagde Bush, og snart vil alle
samles om det nye flag.

Der blev oprør i Fallujah,
Karbala, Najaf og Kut.
Sunni og shiit stod sammen -
intet sted var krigen slut.

Bush holdt tale til nationen:
Bare vent, om et par år
får vi sikkert fred i Irak.
Vent og se, hvordan det går.

Verdens folk sa' til hinanden:
Bush er ikke rigtig klog.
Kun en enkelt klapper henrykt,
det er lille Anders Fogh.

Arne Herløv Petersen
April 2004

Netavisen 6. maj 2004