Kommunistisk Politik 11, 2004
Atmosfæren:
elektrisk, de første umiskendelige akkorder slås an, Annisette er
i gang med at plukke himlen ned på jorden, Savage Rose er på scenen,
LIVE, revolutionær romantik, mageløst magisk.
Annisette i Fælledparken 1. maj 2004
Hundredtusinder har oplevet
fortryllelsen ved dette band, der i mere end 35 år har vandret barfodet
rundt overalt på kloden, blandt de underste, og tolket deres håb,
længsel, drømme, smerter og kamp.
Magiske øjeblikke, der
skabes af samværet, af sjælenes forening, af udvidelsen af rummet
til et fællesskab af vilje, kraft og livsglæde.
Savage Rose
er ofte blevet kaldt Danmarks bedste live-band. Sangene fødes i studiet,
som Annisette sagde forleden i Go'morgen Danmark - men det er først når
de når deres bestemmelse, når de deles med andre, med 'publikum',
at de folder sig helt ud.
Hvorfor så ikke bare udgive koncerterne?
Fordi det kun kan blive en afglans, en dokumentation af magien, ikke en genskabelse
af det.
Det er derfor ARE YOU READY? - den første LIVE-CD med roserne
nogensinde - først kommer nu - som det 20. værk i rækken af
Savage Rose-CD'er.
Selvom langt det meste af materialet har været
indspillet før, i studieudgaver, er det et nyt og afrundet arbejde, og
skal bedømmes som sådan: som et forsøg på den jordiske
magis genskabelse, i et nyt fællesskab.
Det er lykkedes imponerende godt.
Man er TIL KONCERT med roserne. Derfor skal der ikke udvælges højdepunkter,
eller uddeles ris: Det er en magisk times tid.
De fleste af numrene kommer
fra Den Grå Hal i Christiania sidste år (hvor undertegnede igen fandt
sig rygradsrislende tryllebundet) - men der er også optagelser fra andre
koncerter i 2003 og 2003:
Hvad jeg prøver at sige er at ARE YOU READY?
er en splinterny, aldrig hørt koncert med Danmarks mest fantastiske band
med en sangerinde i front, der personificerer kunstens urkraft.
Annisette
er en pryd for vort land, vor klasses stjerne, en gave til verden.
Sådan
er det - og alle der ikke har været til koncert med Savage Rose bør
gøre det derhjemme - og vi, der har været det, har muligheden for
at gå til en ny, hvornår vi vil!
De tretten numre -
Howling (Born Wild)
Bag De Funklende Stjerner
War
Revival
Day
Where Have All The Flowers Gone
Wild Child
Precious Love
Stop
The Crazy Man
Ain't My Baby Beautiful
Shaman
The Joker
Black Angel
Thank
You
Are You Ready? er i butikkerne fra den 24. maj.
Netavisen 24. maj 2004