Fra
Joe Hill til Woody Guthrie og Pete Seeger, mange af de længstlevende sange
i USA er arbejderklassens og dens frontkæmperes. Anne Feeney er vokset ud
af en familie med traditioner som fagforeningsorganisatorer i minerne i Pennsylvania.
En tradition hvor sangen blev brugt som våben i kampen.
Anne
Feeney synger med en indre overbevisning og sikkerhed, tekster, der klart og uden
omsvøb afdækker overgreb og undertrykkelse. Hun slås for arbejderklassen,
for organisering, for kvinderne, for sundhed for alle, mod racismen, mod krigen
og i særdeleshed mod Bush-administrationen. Hun deltager engageret i de
kampe hun beskriver.
Efter 20 års lokal og regional aktivisme og
optræden - herunder formandsjobbet for den lokale musiker-fagforening -
tog Anne sin mission med på vejene. Siden 1991 har Anne været i frontlinien
i 40 stater, Canada, Mexico, Irland, Sverige og i Danmark ved EU-topmødet
i. I Canada sang hun ved de store demonstrationer i Seattle ved WTO-topmødet
i 1999 og et enkelt blik over hendes turkalender giver en åndenød.
Anne bruger også sin stemme i den amerikanske valgkamp, hun og Chris
Chandler har bidraget med et musik-teater stykke til en CD, der er anti-Bush-administrationen
og for-menneskeheden.
I forrige uge skrev hun på sin hjemmeside BUSH
MUST BE DEFEATED - BUSH MUST BE DEFEATED -- gentag indtil det ønskede
resultat er opnået!
De senere år har hun rejst meget med Chris
Chandler - en slags stand-up poet, der bare kan det der med at bruge sproget.
Sangen 'Have you been in jail for Justice?' (se fordanskning nedenfor)
er blevet et kendemærke på Anne Feeneys engagerede kamp for retfærdighed.
Læs mere om Anne på hendes hjemmeside: www.annefeeney.com,
hvor du bl.a. kan høre nogen af hendes sange.
Du har også
chancen for at høre hende live i København, hvor hun optræder
lørdag den 16. oktober i Oktober Bogcafé, Egilsgade 24 på
Islands Brygge kl. 15 - og senere på aftenen kl. 21.30 på Fingerbøllet,
Wildersgade 39, Christianshavn.
Ved et besøg i Sverige traf Anne
for få år siden sin mand den
svenske kunstner Julie Leonardsson, som samtidig åbner en udstilling
af sine satirer i Oktober Bogcafe (lørdag den 16. oktober kl. 14.30).
HAR
DU VÆRET I FÆNGSEL FOR RETFÆRDIGHEDEN?
Af
Anne Feeney
(Somme tider må du bryde loven for at lave en bedre! )
Var det Cesar Chavez? Måske var det Dorothy Day
Nogen
siger at Dr. King eller Gandhi satte dem i gang
Uanset hvem din forbillede
er, det er let at se
hvis du har været i fængsel for retfærdigheden,
er
du i godt selskab
Har du været i fængsel for retfærdigheden?
Så vil jeg trykke din hånd
For en lig- og sitdown er måder
at tage parti
Har du sunget en sang for frihed?
eller har du gået
strejkevagt?
Har du været i fængsel for retfærdigheden?
Så
er du en ven af mig
I lovlydige borgere - kom og lyt til denne sang
Love
er lavet af mennesker, og mennesker kan tage fejl
Engang var fagforeninger
imod loven, men slaveri var godt
Kvinder blev nægtet stemmeret og børn
arbejdede i minerne
Jo mere du studerer historien, des mindre kan du benægte
den
En rådden lov fortsætter indtil folk med rygrad trodser den
Loven
burde tjene os, det burde politiet også
Og når systemet svigter,
er det op til os, at råbe højt
det kræver evig agtpågivenhed,
for at retfærdigheden kan vinde
Så fat mod fra din overbevisning
Lad
dem slæbe dig i fængsel
Netavisen 12. oktober 2004