7. marts 2002
Vi fejrer 8. marts,
kampdagen for alle arbejdende kvinder i vort land og i verden!
Den fane, der blev rejst af de arbejdende kvinder, som skabte 8. marts, føres i dag videre af de forarmede arbejderkvinder, de arbejdsløse kvinder, kvinderne i landbruget og husarbejdet.
Det røveri af rettigheder og den forarmelsespolitik, som gennemføres i 'globaliseringens' navn, har genskabt arbejds- og leveforhold fra for 150 år siden for de arbejdende kvinder.
De interntionale monopolers profitbegær undertrykker arbejderkvinderne med udbytning af dem som billig arbejdskraft. De rettigheder, som de har tilkæmpet sig, som børnehaver, vuggestuer, lønnet barselsorlov bliver enten slet ikke ført ud i livet eller de bliver helt eller delvist annuleret i de fabrikker og på de arbejdspladser, hvor de er gennemført.
Arbejdsløshed, fattigdom og den skæve indkomstfordeling, der nu er fremkommet, dømmer hundredtusinder af arbejdende kvinder til den usikkerhed, der følger med dagligt arbejde i huset for andre og som landarbejdere. Omformningen af uddannelse og sundhed til brugerbetalte ydelser tvinger arbejderfamilierne til et usundt liv uden chance for at opnå uddannelse.
De krige, som fortsætter i mange regioner i verden, efterlader sig hundredtusinder af voldtagne kvinder og kvinder udsat for ekstrem vold, som tvinges på flugt.
Mens kapitalismen og markeds-'kulturen' gør kvinder til en handelsvare, får de rollen som det 'uundværlige' materiale for seksuel undertrykkelse og udbytning.
Den vej, som de arbejdende arbejdende kvinder må betræde - imod pinsler, fattigdom, destruktion og udbytning som billig arbejdskraft, som den imperialistiske kapitalisme skaber - er den vej, som de modige kvinder og mænd, som skabte 8. marts, har vist: organiseringens og kampens vej. Denne kamp må uden tvivl rette sig imod Den Internationale Valutafond og de medspillere, der gennemfører dens diktater.
Arbejderkvindernes frigørelse er kun mulig med socialisme og en verden uden klasser og udbytning.
Levent TÜZEL
Formand
Netavisen 8. marts 2002
