Af Arbejderpartiet Kommunisterne
For blot en tiendedel af verdens samlede militærudgifter i år kunne
alle mennesker sikres vand, ernæring, almindelig sundhed, uddannelse og
en minimumsindkomst.
USA har bevilliget 40 mia. dollars alene til sin terrorkrig mod verdens fattigste
land Afghanistan.
USA's krig handler om olie og magt overalt - i Afghanistan, Mellemøsten,
Colombia eller Asien.
Krigsindustrien har kronede dage.
Den danske højreregering har udskrevet en blanco-check til dansk krigsdeltagelse.
Ligesom Nyrup-regeringen gjorde det. Den danske regeringer følger blindt
USA's, NATO's og EU's krigstromme.
Bombninger af landsbyer, drab og lemlæstelse af civile, ødelæggelse
af boliger og marker er krig - lige meget hvor mange gange man kalder det "humanitært
fredsbevarende".
Den danske regering må afstå fra deres krigsdeltagelse:
- Ikke en øre og ikke en soldat til USA's og NATO's krig - nej til dansk
krigsdeltagelse
Foghs højreregering har ingen smalle steder, når det gælder
de voksende krigs- og militærudgifter. Her tælles rask væk
i milliarder af kroner. Der er ingen smalle steder, når det gælder
øgede bevilliger til EU og erhvervslivets top. Eller til politi og efterretningsvæsner
i den udemokratiske terrorlovnings navn. Til gengæld vil højreregeringen
med den nye finanslov skære ned på:
- uddannelserne, - arbejdsmiljøet, - forbyggende sundhed og efterbehandling,
- ulandsbistand, -bolig- og miljøområdet, - fyre yderligere titusinde
af offentlige ansatte, -yderligere beskære indvandre og flygtningenes
retssikkerhed, -yderligere beskære kontanthjælpsmodtagere sociale
rettigheder.
Samtidig har regeringen sat mindstelønnen under angreb og givet kvindernes
uligeløn frit løb.
Hvad er vigtigst krig eller uddannelse? Krig eller omsorg for mennesker?
8.marts sætter fokus på at kvinder fortsat
underbetales, arbejder gratis, får lavere pension, har dobbeltarbejde
og diskrimineres.
Over hele verden rejses der på Kvindernes Internationale kampdag krav
om at stoppe krigen og sikre de sociale rettigheder.
26. februar 2002
Kommunistisk Politik 5, 2002
