Udtalelse fra Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS)
Dannelsen af den nye VK-regering er ikke kun beklagelig.Den er en direkte trussel
mod den danske velfærd.
Deres agt er mere privatisering og udlicitering.
Som studieorganisation for 13.000 pædagogstuderne ønsker vi at
stoppe denne udvikling.
Vi ønsker ikke, at liberalisme og erhvervinteresser skal styre al uddannelse.
Vi ønsker ikke et samfund, hvor skoler, seminarier og universiteter skal
skaffe en del af deres økonomi ved at sælge forskellige ydelser
til virksomhederne.
Vi ønsker fortsat fri forskning og en demokratisk styret uddannelse.
Vi ønsker heller ikke at arbejde i institutioner, hvor det er virksomheders
profit, der afgør vores arbejdsforhold, og hvilke tilbud det er vi kan
giver børnene.
Men der desværre ikke kun i Danmark at vi ser nyliberalimens hærgen.
Det ligger helt i tråd med de intentioner, som er i Verdenshandelsorganisationen,
WTO.
Den GATS-aftale, som i øjeblikket er til forhandling, drejer sig nemlig
om at liberalisere alle tjenesteydelser.
GATS står for General Agreement on Trade in Services (Generel Aftale om
Handel med Tjenesteydelser).
Målet med GATS er, at fjerne alle restriktioner og indenlandske bestemmelser
på tjenesteydelser. Og de aftaler, der indgår i GATS, kommer til
at gælde på alle områder i det offentlige.
Både kommuner, amter og staten skal privatisere og udlicitere deres tjenesteydelser.
Og udenlandske selskaber skal sikres lige mulighed for at overtage driften af
børnehaver, skoler og sygehuse.
GATS er altså en videreførelse af WTO's arbejde med at
åbne markeder for de multinationale selskaber på bekostning af nationale
økonomier, arbejdere, sundhed, miljøet og dyrevelfærd.
De rige lande, EU, USA, Japan og Canada, og de store multinationale selskaber, håber at komme til at tjene masser af kroner på tjenesteydelserne.
På uddannelsesområdet er man allerede langt fremme med planerne
om yderligere privatisering. Ligesom de videregående uddannelser skal
skaffe flere og flere penge, ved at indgå aftaler med private virksomheder
om forskning og opgaveløsning.
Konsekvensen er, at den frie forskning går fløjten, samt at al
uddannelse kommer til at foregå på erhvervslivets vilkår -
og interesser.
Allerede i foråret 2000 afholdt man i Vancouver, Canada, den første
uddannelsesmesse - World Education Market.
Men det er kun en start.
Der er nemlig mange penge at hente på uddannelserne.
Ifølge en prognose fra den amerikanske investeringsbank Merrill Lynch
vil det globale antal af studerende på videregående uddannelser
i 2025 være steget til ca. 160 millioner, og mange af dem vil være
koblet op på nettet.
Det har givet mange multinationale selskaber dollartegn i øjnene: multimedieproducenter,
telekommunikationsselskaber, leverandører af computerprogrammer og -udstyr
foruden et voksende antal private undervisningsvirksomheder og udbydere af undervisning
over internettet, står på spring, for at sikre sig deres store andel
af profitterne.
Storbritannien, USA, Canada og Australien konkurrerer allerede i dag om eksport
af uddannelsesydelser. En virksomhed, der er ekspanderet kraftigt i det seneste
årti.
80 procent af al USA¹s eksport vedrører tjenesteydelser, og alene
salget af uddannelse til udenlandske studerende i USA er den femtestørste
eksportartikel.
I Danmark vil Dansk Industri på tilsvarende vis have uddannelsesinstitutioner
på skolebænken hos erhvervslivet.
- Det er oplagt, at universiteterne og industrien bør udvikle endnu
nærmere relationer. Vi står over for en udfordring, hvor virksomheder
og universiteter sammen må arbejde for at realisere det lærende
universitet, der kan tilbyde de dygtige medarbejdere de efteruddannelser, virksomhederne
efterspørger. Her halter vi bag efter udlandet, sagde DI’s forskningschef,
Bjarne Lundager Jensen, i anledning af et debatoplæg fra februar 2000.
Det er da også et af de mål, som den nye danske undervisningsminister,
Ulla Tørnæs, har taget til sig.
Argumente for at liberalisere er, at det skulle skaffe flere kroner til uddannelllserne.
Vi er enige i, at der mangler penge på uddannlsesområdet. Men vi
mener nemt at man kan skaffe de nødvendige penge til uddnnelser, der
er underlagt demkratisk kontrol frem for profitinteresser.
Man kunne starte med at gennem føre de radikales ide fra valgkmpen om
at nedlægge hjemmeværnet, ogh man kunne stoppe for danske solaters
deltagelse i krigsmassakre på uskyldige mennesker i Afghanistan.
På den måde kunne der skaffes penge.
Men det ønsker magthaverne ikke.
De vil hellere lægge uddannelserne åbne for privates profit-interesser.
Vi ønsker ikke den udvikling. Vi ser det som et brud med hele ideen
on fri forskning og det opgør med den demokratiske kontrol med uddannelserne.
Uddannelserne er alt for vigtige til at overlade til tilfældige virksomheders/enkeltpersoners
ve og vel.
Vi vil ikke være afhængig af om en virksomhed kan tjene penge nok
på at give os en uddannelse!
Selvom det er dystre udsigter, der tegner sig i horisonten, er det vigtig at
vide, at politikerne og lederen af de store selskaber kun kan gennemføre
der planer, hvis de overbeviser folk om at det er fornuftigt.
Organiseret modstand kan stoppe privatiseringer og markedsgørelse.
Og der er voksende modstand rundt om i Europa.
I løbet af november har mere end tre millioner spanske studerende strejket
og demonstreret, imod øget brugerbetaling, nedskæringer og markedsgørelse.
Og i forbindelse med EU's topmøde i Bruxelles i december, har en gruppe
studende fra universitetet i Dortmund taget initiativ til at indkalde til en
europæisk aktionsuge fra den 10. - 14. december,
mod privatisering og markedsgørelse af uddannelsessystemet.
Aktionsugen afsluttes med en stor demonstration i Bruxelles d. 14. december.
Og her skal der være dansk deltagelse.
Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS) har derfor bestilt en række
busser, som køre til Bruxelles d. 13. december - og hjem udmiddelbart
efter demonstrationen.
Lige som vi arbejder på at der afholdes møder og demonstrationer
rundt om i Danmark i.f.m. EU-topmødet.
Uddannelse for livet - Ikke for erhvervslivet!!!
For yderligere information se http://www.p-l-s.dk eller kontakt til Faglig sekretær Jan Hoby på telefon 2835 3751
Netavisen 6. december 2001
