Flere og flere slutter op om demonstrationerne mod USA's krig. Også i
Odense, hvor lidt over 200 mennesker samledes i Odense lørdag kl. 12.00
på Flakhaven. Opbygningen af en fredsbevægelse i byen er kommet
godt i gang.
Se
billedreportage.
Ikke mindst mange unge deltog i demonstrationen og fredsmarchen gennem byens
centrum under hovedoverskriften: Stop USA´s krig - krig er ikke løsningen
på terror" og underparolerne
Nej til dansk krigsdeltalelse - Nej til racisme og fremmedhad - For fred,
demokrati og menneskerettigheder og en bedre fordeling af verdens goder.
Blandt talerne var kursist på Andebølle Ungdomshøjskole
Marie Berlev. Hun sagde:
- Jeg har tænkt en del over, hvilket menneske, der befinder sig bag
terrorhandlingerne, men mest af alt hvilket menneske, der befinder sig bag krigen,
krigserklæringen?
- Hvad er det for en tankegang?
- Hvilket menneske kan tænke sådanne tanker?
- Det er for mig ufatteligt, latterligt. Det er som en vild actionfilm. En grotesk
tankegang. En tankeløs, barnlig leg, en ren grusomhed.
- Det er som en ond tegnefilmshelt, der efter 20 minutters sendetid ikke skal
leve videre med sine handlinger og kun skulle vise sin magt over verden, sin
krigsliderlighed, sin dominans. (Se
hele Marie Berlevs tale her)
En anden af talerne, ligeledes en ung krigsmodstander, Anja Poulsen, sagde:
- Hver dag og nu hver time døgnet rundt falder bomberne over Afghanistan,
spreder død, ødelæggelse, fortvivlelse og sult overfor det
afghanske folk. USA' s hævn for terrorbombningerne den 11. juni kan ikke
forsvares. Det hører middelalderen til og vil blot udvikle en ny voldsspiral
med nye uskyldige ofre. I et antal, ingen kan overskue.
- USA udfører en statsterrorisme, hæver sig op til at være
verdens gud og formynder. De har ret til efter eget skøn at tugte og
angribe andre lande og deres folk. De forsøger at tage verden som gidsel
med truslen om enten er i med os og vores krig eller også er i med terroristerne
og må tage konsekvenserne.
- Det er den værst tænkelige form for forebyggelse af terrorisme.
(Se hele Anja Poulsens
tale her).
Netavisen 13. oktober 2001
