Ungdomshuset
Pressemeddelelse
I anledning af Ungdomshusets 20 års fødselsdag afholder vi jubel-demonstration Onsdag den 31 Oktober, klokken 1700 fra Gl. Torv i København.
Ungdomshuset har nu i 20 år været centrum for alskens kulturelle og politiske aktiviter. De fleste har stadig et noget forvrænget billede af Ungeren og dens brugere, som pressen, politikerne og politiet jo ynder at hænge ud som sortklædte voldspsykopater der kun venter på den første og bedste mulighed for at lægge deres egen bydel, Nørrebro, i ruiner. Dét er langt fra sandheden, men pyt nu med det. For nu er det 20 år siden Egon Weidekamp efter eget udsagn begik en af sin politiske løbebanes største fejltrin: Han gav Ungdomshuset til BZ'erne, og hurra for det! Det skal fejres, og ér blevet fejret igennem hele Oktober måned med alt fra undergrunds punkrock koncerter til noget så ikke sortklædt og voldspsykopatisk som Benny Andersen og Poul Dissing for fuld udblæsning.
Københavns kommune
solgte sidste år Ungdomshuset til den fundamentalistiske kristne sekt, Faderhuset,
som ønsker at omdanne det gamle kulturhus til en nykristen hvervecentral.
Faderhuset går bla. ind for: tungetalen, radikal abortmodstand og tror på
at homoseksualitet er noget der kan uddrives.
Københavns kommune foretrækker
åbentbart hellere dem, frem for en flok mennesker som arbejder aktivt for
at skabe et kulturelt alternativ til MtvplasticMcdonaldsfastfoodsamfundet. Det
var vel hvad man kunne forvente...
Men skråt op med forskruede nykristne og populistiske politikere, Ungeren har tyve års fødselsdag og Søren Pind & kompagni er ikke inviteret!
Kærlig Hilsen Ungdomshuset
mer' info på: www.ungdomshuset.dk