Lørdag
den 18. september kl. 14-16 er Boykot Israel Kampagnen arrangør af et protest-
og solidaritetsarrangement ved den israelske ambassade, Lundevangsvej 4, Hellerup.
Datoen
er valgt, fordi den falder sammen med årsdagen for massakren mod flygtningelejrene
Sabra og Shatila for 22 år siden. Arrangementet mindes ofrene fra dengang
og udtrykker samtidig protest mod Israels apartheid-mur, som Den Internationale
Domstol i Haag netop har kendt ulovlig.
Ved arrangementet vil der være
et afvekslende program med kulturelle indslag og talere, blandt andre Pernille
Frahm, formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. Aktivister vil
også opføre en 'mobil mur'.
Protest- og solidaritetsarrangementet
støttes af organisationer som Dansk El-forbund, Bryggeriarbejdernes Fagforening,
LFS, SiD's Palæstina-Gruppe, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening,
Palæstina Fredsvagterne, Menneskerettighedsmarchen, 5 Million Peoples March,
Internationalt Forum, Demos, Enhedslisten, APK, KPID, DKP/ML samt kunstnere som
Kirsten Thorup, Bente Hansen, Erik og Sara Stinus og Savage Rose.
Netavisen
9. september 2004