ABiO (Arbejdsløse og Bistandsmodtagere i Odense) forsamlet til møde d. 3/5-01 udtaler følgende:
Arbejdsminister Ove Hygum er gået i offensiven med planer om reform af
den perspektivløse aktivering.
Tvangsaktiveringsordningerne har længe været udsat for omfattende
kritik.
Fra de tvangsaktiverede, at den er brutal over for de arbejdsløse, for
slet ikke at tale om bistandsmodtagerne, der reduceres til billig eller gratis
arbejdskraft uden rettigheder. Titusinder står over for at falde ud af
dagpengesystemet og over på bistand - trods regeringens løfter
om det modsatte.
Nu taler Hygum om at reformere systemet, ikke mindst ved at gøre det
mere individualiseret, mere 'tilpasset til den enkelte' og i højere grad
give det karakter af supplerende efteruddannelse.
Før arbejdsløse og bistandsmodtagere, der lider under ordningerne,
begynder at glæde sig for meget, bør de stille spørgsmålet:
Til gavn for hvem vil Hygum reformere systemet?
Arbejderne og den kæmpende fagbevægelse har længe krævet
oprettelse af normale job med fulde overenskomstmæssige og øvrige
rettigheder i stedet for hele aktiveringscirkuset - suppleret med en markant
nedsættelse af den ugentlige arbejdstid på hele arbejdsmarkedet,
frem mod en 30 timers-uge.
Hygums forsæt er at tilpasse de arbejdsløse og bistandsmodtagernes
kvalifikationer endnu bedre til arbejdsgivernes stadig skiftende og øgede
behov for veltrænet, billig eller helt gratis arbejdskraft.
Det er ikke de arbejdsløses rettigheder, der ligger regeringen på
sinde. Det har den bevist gennem hele den stribe af forringelser og reformer
af dagpenge- og bistandssystemet, den har gennemført over en årrække.
Ordningen skal ikke 'forbedres' først og fremmest til gavn for arbejdsgiverne
- den skal helt væk.
Hensigten er at øge den til samlede mængde arbejdskraft, der står
til arbejdsgivernes rådighed.
Derfor må der stilles krav om:
* Ophævelse af begrænsninger i dagpengeretten for arbejdsløse.
Ingen arbejdsløse skal tvinges over på kontanthjælp på
grund af manglen på arbejde.
* Væk med aktiveringspligten. Fuld genoptjening af dagpengeretten i alle
former for jobtilbud.
* Fuld mulighed for kompetencegivende uddannelse, omskoling og revalidering.
* Fulde overenskomstmæssige rettigheder, løn og arbejdsforhold
for alle arbejdende på arbejdsmarkedet. Væk med de sorte og grå
arbejdsforhold for de udstødte.
Lige sociale rettigheder og retssikkerhed for alle.
* 6 timers arbejdsdag.
* 6 ugers ferie.
* Mindstelønnen hæves til 100 kr. pr. time.
* Afspadsering af alt overarbejde.
f/ABiO
Eric Skytte
Slåenhaven 32
Odense NØ
Tlf. 66 10 44 66 - 22 73 37 71
e-mail: ericskytte@get2net.dk
Netavisen 9. maj 2001
ee-mail: ericskytte@get2net.dke-mail: ericskytte@get2net.dkricskytte@get2net.dk