Den socialdemokratiske ledte regering gennemførte det "rummelige" arbejdsmarked, der angiveligvis var/er til fordel for de nedslidte. Heraf opstod arbejdspladser med be-tegnelser som skånejobs, servicejobs og fleksjobs. Det karakteristiske for disse an-sættelsesformer er, at de står udenfor de rettigheder, som øvrige på arbejdsmarkedet har. Samtidigt bliver de betragtet som b-arbejdere, hvorfor de på mange arbejdsplad-ser ikke er velsete, hvilket hænger sammen med, at mange arbejdsgivere benytter dem som billig arbejdskraft.
Det er der i allerhøjeste grad behov for at der tages vare på, og den etablerede fag-bevægelse har ikke vist interesse for denne store gruppe, da mange ikke er med-lemmer af faglige organisationer.
Der er nu stiftet en ny forening - LAFSS - som har til formål at varetage
disse arbej-deres interesser. Ifølge næstformanden i LAFSS, Niels
Jørgen Jørgensen, dækker formålet tilsyneladende ikke
at sikre b-arbejdere samme løn og rettigheder som det øvrige arbejdsmarked:
- Ofte bliver vi ikke inviteret med på møderne på arbejdspladsen.
Det er jo lemmerne og ikke hovedet, der er slidt, angiver Niels Jørgen
Jørgensen som et problem, og peger på, at mange ansatte i skåne-,
service- og fleksjob bliver mobbet på arbejdspladserne. Desuden understreger
han, at LAFSS ikke er en konkurrent til fagbevægelsen; men vil samle sine
medlemmer om det, de har til fælles for at udveksle viden og erfaringer
med hinanden.
Netavisen 6. december 2001
