En af Farum Kommunes såkaldte succeshistorier under borgmester Peter
Brixtoftes regimente er, at det er lykkedes at få alle bistandsmodtagere
i arbejde/aktiverede. Farums bistandsmodtagere er kynisk blevet stillet til
rådighed for de lokale arbejdsgivere som ekstremt billig arbejdskraft
uden faglige rettigheder - med størstedelen af lønnen betalt
af kommunen. Efter SID Birkerød-Farums ulovligt, da konstruktionen
stort set er den samme, som blev anvendt i Bjergsted Kommune.
Blandt dem, der har tjent mest og fedest på det, var direktør
Thor Petersens firma Jydsk Rengøringsselskab, der senere blev overtaget
af ISS. Thor Petersen - Brixtoftes partifælle - er nu finansminister
i Foghregeringen.
I Bjergsted blev de aktiverede bistandsmodtagere tvunget til at pakke slik for firmaet Bon Bon - i kommunens produktionshus. Med andre ord blev de tvunget til at udføre ordinært arbejde til rene sultelønninger udenom de gældende overenskomstbestemmelser omkring løn- og arbejdsforhold. En praksis, der blev kendt ulovlig, hvorefter produktionshuset blev lukket.
I Farum er det babylegetøj og rangler, de aktiverede på bistand får tiden til at gå med. Men ellers er der ikke den store forskel i arbejdet. De aktiverede her udfører også arbejde, der til forveksling ligner ordinært arbejde - og det er selvfølgelig heller ikke lovligt i Farum. Derfor må det stoppes, mener faglig sekretær i SiD Birkerød Farum Steen Johansson.
Tvangsaktiveringen af bistandsmodtagere i produktionshuset fungerer ifølge
Steen Johansson på det nærmeste som et vikarbureau for lokale
firmaer. De slipper bare for at betale fuld løn for det arbejde, som
bistandsmodtagerne udfører. Enhedslistens kræver nu, at beskæftigelsesministeren,
Claus Hjort Frederiksen, svarer på, om der er forskel på det arbejde,
som de aktiverede udfører i Farum, og det der blev udført i
Bjergsted og kendt ulovligt.
Sidste år blev udnyttelsen af bistandsmodtagerne i Farum som en ekstremt
billig arbejdskraft, der udførte ordinært arbejde for private
firmaer, rejst overfor Folketinget ombudsmand, der blev bedt om at vurdere,
om hvorvidt aktiveringen i Produktionshuset i Farum er konkurrenceforvridende
- og dermed ulovlig. På foranledning af Landsorganisationen af Arbejdsledige.
Farum Kommunes lyst til at svare på spørgsmål omkring aktiveringen og give aktindsigt har dog haltet temmelig kraftig - under henvisning til, at der kun var indgået mundtlige aftaler mellem de private firmaer og kommunen. På trods af, at man ifølge loven også har krav på at få aktindsigt i mundtlige aftaler. Ombudsmanden har imidlertid langt om længe fået svar fra Farum Kommune, og ombudsmandens skulle nu være på trapperne.
SiD i Birkerød-Farum har i årevis stillet spørgsmål ved, hvad der foregår omkring aktiveringen i Farum. Men uden resultat. Når f.eks.Tilsynsrådet har set på sagerne, har Farum Kommune enten sagt undskyld eller benægtet, at der har været noget galt og det har Tilsynsrådet måttet acceptere, forklarer Steen Johansson overfor SIDs Fagbladet.
Samme blad kan også berette om, hvem der skummede fløden på
Farums billige bistandsmodtagerarrangement, der fik lov til at køre
gennem hele Nyrups statsministerperiode, selvom der ofte blev protesteret:
Det var såmænd den nuværende finansministers Jydsk Rengøring,
som Thor Petersen dengang var direktør for.
Fagbladet:
"Aktiverede bistandsklienter har været med til at sætte de
frie markedskræfter ud af spil i Farum. Siden 1992 har Jydsk Rengøring,
indtil ISS købte koncernen i sommeren 2000, stort set opnået
monopol på rengøring og anden service i Farum Kommune.
- Men det er ikke altid sket i lige og almindelig konkurrence med andre virksomheder.
Jydsk Rengøring har systematisk anvendt billig arbejdskraft i form
af aktiverede bistandsmodtagere til at vinde udbud, fortæller Steen
Johansson.
Konstruktionen, hvormed Jydsk Rengøring brugte de aktiverede, ser
sådan ud:
Jydsk Rengøring benyttede sig af grupper, der bestod af en ordinært
ansat arbejdsleder, der styrede to- tre aktiverede rengøringsassistenter.
Og da en aktiveret fik cirka 60 kroner i timen fra Farum Kommune med på
arbejde i aktiveringstilskud, skulle Jydsk Rengøring kun af med cirka
24 kroner i løn per arbejdstime."
Se hele artiklen på SiDs hjemmeside
Tjente
på Farums aktiverede
Netavisen 8. marts 2002