Retten til ferie er fastlagt ved lovgivning. Det er ikke en del
af aftaleretten mellem arbejdsmarkedets parter. Lovgivningen skulle gælde
for alle, men det gør den ikke. Heller ikke, når det drejer sig om
retten til at holde ferie.
170.000 skatteydere i dagens Danmark har ikke denne
ret. De kaldes for "borgere på passiv forsørgelse" og er
bedre kendt som bistandsmodtagere, som ikke er tvangsaktiverede.
170.000
mennesker i den erhvervsaktive alder har ikke ret til ferie. De skal nemlig stå
til rådighed for arbejdsmarkedet, der ikke har plads til dem, hvorfor de
er udstødte og kastet på bistandshjælp. Ydmygelsen bliver kun
understreget, når de fratages retten til ferie.
De liberale og konservative
politiske kræfter i Danmark, der angiveligt forsvarer individets rettigheder,
har ikke markeret sig på banen for at rette op på de åbenlyse
uretfærdigheder. Det har Socialdemokratiet til gengæld.
Efter ni
år ved regeringsmagten har Socialdemokratiet ikke fundet anledning til at
ændre forholdene for samfundets dårligst stillede. Men nu skal det
være. Med mådehold naturligvis:
- Familier skal være i
stand til at holde ferie sammen, så der er nogle tunge hensyn til børnenes
tarv. Jeg vil være opmærksom på, om der er et hul i den gældende
lovgivning, udtaler Ole Vang Christensen, Soc.dem., til Information.
Hr.
Vang Christensen vil altså "kigge på", hvorvidt der et hul
i loven for de 70.000 kontanthjælpsmodtagere, der ikke er aktiverede, og
som har børn under 18 år. De øvrige 100.000 kontanthjælpsmodtagere
er overladt til at kigge i vejviseren efter ferie.
Reglerne siger ganske
vist, at det er muligt "at vurdere i den enkelte sag", men som socialfaglig
konsulent Kirsten Ingvej vurderer, så er der kun et lille håb for
kontanthjælpsmodtagere med børn under 18 år, der har råd
til at have mobiltelefon:
- Hvis du har en mobiltelefon, så man kan
få fat i dig, hvis der skulle komme et arbejde, så er der jo ikke
noget forgjort ved det.
Netavisen 16. juli 2002
