Kommentar
Interpres
De der husker den danske euro-afstemning i september for tre år siden mindes at det blev nej-flertal på 53 % . Men de danske opinions-målinger viste et klart ja-flertal i januar - hvorefter Nyrup, støttet af Fogh, udskrev folkeafstemning.
Dagen
inden afstemningen den 28. september 2000 pegede “målingerne”
på et ja-flertal.
De samarbejdende ja-politikere Nyrup, Fogh og Jelved
kunne gå til ro med disse “euro-positive” opinionstal i sindet.
Da
valgdagen var ovre og resultatet var klart, var “euro--optimismen” forvandlet
til dyb skuffelse og frustration hos ja-politikerne.
De svenske opinionsmålings-institutter
offentligjorde i det sidste halvår op til euro-valget den 14. september
i år flere hundrede målinger og medierne gengav dem, oftest ukritisk
uden at stille spørgsmål ved disse private bureauers metoder og interesser.
I
dagene efter mordet på udenrigsminister Anna Lindh offentligjorde formiddagssprøjten
Aftonbladet en måling, som de havde bestilt fra firmaet Skop, med overskrifterne:
“Opinionen helt lige: 50% ja og 50 % nej”.
Det var to dage
inden det blev 56% nej og 41 % ja, altså en fejlmåling med 14%.
Dagen
inden valget kom Gallup med en måling som spåede: 43% ja mod 42% nej,
altså et knapt ja-flertal. Sammenlignet med resultatet tog Gallup fejl med
ialt 15 % .
Opinionsmålinger er en velbetalt privat virksomhed ofte
med private ja-organisationer som kunder.
Både den danske og den svenske
euro-afstemning viser at "opinions-målingerne" mere er spekulation
end virkelighed.
Netavisen 29. september 2003
