Leder i FREMAD,
DKUs blad, september 2001
Selvmordsflyene i USA kom bogstavelig talt som lynild fra en klar himmel.
14 dage efter var USA, England - og Danmark, ifølge Poul Nyrup - i krig
med Taliban-styret i Afghanistan og dens 300.000 mand store hær.
14 dage efter havde George W. Bush indledt 'den globale krig mod terrorisme'.
En krig der er planlagt til at vare 10 år. Bush-doktrinen indbefatter
en helt ny militærstrategi for langvarig krigsførelse - med hemmelige
operationer og åben varm krig, og med en ny blanding af krigens virkemidler:
politiske, diplomatiske, økonomiske, efterretningsmæssige og militære.
Ifølge Nyrup er Danmark med. På det økonomiske område
betyder det den amerikanske og dermed verdensøkonomiens omstilling til
krigsøkonomi. Også den danske.
Hvorfor kommer krigen? Hvad er konsekvenserne? Og hvorfor skal Danmark ikke
være med?
De store krige kommer altid som et lyn fra en klar himmel. Det står nu
klart for alle, at terrorbombningerne i USA er blevet benyttet som et påskud
for noget helt andet end at sikre, at de skyldige i denne forbrydelse bliver
pågrebet og dømt.
Krigen kommer fordi de herskende kredse i USA, støttet af Tony Blairs
England og Ariel Sharons Israel, vil have den. Det er kun for verdens folk,
den kommer som en tyv om natten. Krigsanstifterne har længe forberedt
den.
Det første slag (eller den første krig) udkæmpes i Afghanistan.
Også den har et konkret formål: at vælte Taliban-regimet og
indsætte en amerikansk marionetregering. Og at sikre en permanent amerikansk
militær tilstedeværelse i Afghanistan. Det er strategisk placeret
- i nærheden af verdens to største oliereserver, ved Den Persiske
Golf og Det Kaspiske Hav. Det er strategisk krigsførelse om kontrollen
med verdensøkonomien: krigen drejer sig om olie og militær og politisk
kontrol.
Det er også det strategiske formål med planen for en 10-års-krig
mod terrorisme: Den skal sikre USA's status som verdens eneste økonomiske
og militære supermagt i det 21. århundrede. Tony Blairs England
har valgt at kaste sit lod i den amerikanske vægtskål og genoplive
den gamle engelsk-amerikanske alliance. Israel er totalt afhængig af amerikansk
støtte for at kunne gennemføre sin kriminelle politik for at berøve
palæstinenserne deres land.
Er dette i Danmarks og danskernes interesse? Nej!
Konsekvenserne er enorme. De vil gøre sig gældende på alle felter. Også i Danmark. På kun 14 dage blev en valgkamp med løftepolitik forvandlet til krigspolitik. Danmark inddrages i krig, og Nyrup sværger musketer-ed til Bush. Finansloven laves om til et krigsbudget: Det vil sige at almindelige mennesker kommer til at betale til militær oprustning, til styrkelse af politi og efterretningstjenester, tilskud til monopolerne. De sociale budgetter beskæres. Det kommer uundgåeligt også til at ramme ungdommen. De demokratiske rettigheder er under angreb med EU's og Nyrups nye 'terrorpakke'. Den retter sig først og fremmest mod protestbevægelser som antiglobaliseringsbevægelsen, mod demonstranter og aktionerende arbejdere, mod revolutionære og kommunistiske organisationer, og er et stort skridt på vej mod forvandlingen af verden til en mareridtsscene fra '1984' og Danmark til Big Brother-Land. EU skal også styrkes - og modstanden, indbefattet de danske forbehold og Nej'et til euro'en, fejes væk.
Krigens ansigt er hæsligt: det er reaktionens, racismens og fascismens
ansigt. Og krigen er en udvej for de herskende ud af den store økonomiske
og politiske krise, verdenskapitalismen som system befinder sig i. Godt nok
en kortsigtet og for folkene kostbar og blodig udvej - men det er den vej, de
herskende har valgt.
Derfor skal Danmark ikke være med! Derfor siger vi Nej til dansk krigsdeltagelse.
Derfor opfordrer vi til kamp mod alle angreb på de rettigheder, tidligere
generationer har tilkæmpet sig. Vi vil leve i vores nye århundrede
- ikke tilbage til 30erne og 40erne i det sidste. Ikke tilbage til hverken kold
eller varm krig.
Vi er ikke alene. Overalt i verden rejser der sig en stor bevægelse mod
krig, racisme og reaktion. Antiglobaliseringsbevægelsen bliver til en
antikrigsbevægelse. Unge amerikanere og unge israelere begynder at sige
nej til militærtjeneste. Er krigen en realitet, er modstanden det også.
Alle må vælge side i den kamp.
Netavisen 26. september 2001
