Udtalelse fra Irans Arbejdets Parti (Toufan)
Som det kunne forudses har den amerikanske imperialisme sammen med sine allierede påbegyndt et barbarisk bombardement af Kabul, Kandahar og mange andre større byer i Afghanistan med bekæmpelse af Ben Ladens og Taliban-regimets terrorisme som påskud. Det står klart for kommunisterne og bevidste mennesker, at den militær aggression mod Afghanistan er fortsættelsen af 'Den ny Verdensordens' imperialistiske politik i Den Persiske Golf, og intet har at gøre med det afghanske folks befrielse fra Taliban-regimets reaktionære åg.
De afghanske massers frihed, nationale uafhængighed og demokratiske rettigheder kan aldrig opnås gennem en invasion af deres land fra imperialisternes og de gamle kolonimagters side. Historien har igen og igen bevist dette. Afghanistans befrielse er kun mulig gennem en forenet kamp fra de afghanske arbejdere og arbejdendes side, af kvinderne, revolutionære intellektuelle og den internationale solidaritet fra de revolutionære kræfter.
Den amerikanske invasion af Afghanistan er fortsættelsen af den samme
politik, som førte til det barbariske bombardement af forsvarsløse
folk i Irak og Jugoslavien. Følgerne af den er i dag indlysende for enhver.
Ved at vælte Taliban-regimet - et regime som var allieret med uSA indtil
for få uger siden - ønsker den amerikanske imperialisme - den største
statsterrorist i verden - at påtvinge det afghanske folk en marionetregering
. Krigen mod Afghanistan skal sikre USA's politiske og militære interesser
i regionen. Denne aggression må fordømmes.
Det er kommunisternes, de revolutionære kræfters og antiglobaliseringsbevægelsens opgave at kæmpe for denne krigs øjeblikkelige ophør og at mobilisere folkemasserne mod den imperialistiske aggression. Det afghanske folks kamp mod det reaktionære Taliban-regime er uadskillelig fra kampen mod de udenlandske imperialistiske og aggressive kræfter. Det er kun ad denne vej en principfast kamp mod alle reaktionære kræfter kan organiseres og opnå det ønskede resultat.
Stands øjeblikkeligt bombardementerne af Afghanistan!
Længe leve det afghanske folks kamp mod den hjemlige reaktion og imperialismen!
7. oktober 2001
Irans Arbejdets Parti (Toufan)
Netavisen 12. oktober 2001