Af
Revolusjon, Norge
Hamma
Hammami, Abdeljabbar Madouri og Samir Taamallah mødte den 2. februar
for retten i Tunesien for genoptagelse af sagen, de var dømt for in absentia
i juli 1999. Det blev en reprise, både hvad angår retsfarcen og
domsafsigelsen.
Læs også
INTERVIEW MED HAMMA HAMMAMI
NY KAMPAGNEHJEMMESIDE
FOR FRIGIVELSE AF HAMMA HAMMAMI
Send protestbrev! Send dette protestbrev til tunesiske myndigheder, som kræver at Hamma og de andre ikke udsættes for tortur og at de sættes fri. Teksten er på engelsk, med adresser, e-post og faxnummer. Download og udskriv (56 kB i pdf-format)
Anklagen gik dengang som nu ud på medlemskab af en "ikke regerings-godkendt"
organisation, nærmere bestemt Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti (PCOT).
Dommen de tiltalte fik i 1999 lød på ni år og tre måneders
fængsel for illegal virksomhed.
Allerede dengang protesterede Amnesty International og mange andre mod den farceagtige
retssag og krævede, at dommen blev annulleret. Amnesty International anser
mændene som samvittighedsfanger, da de aldrig har brugt eller opfordret
til brug af vold, udtalte AI.
Hamma Hammammi valgte illegalitet frem for fængsel og tortur, som han
tidligere har måttet gennemleve flere gange. Efter at kammerat Hamma Hammami
blev dømt til otte års fængsel i 1994, blev han udsat for
mishandling og grov tortur. Efter en omfattende international protestkampagne
blev han løsladt den 6. november 1995. Han er fortsat kraftig mærket
af torturen, han blev udsat for.
Ind og ud af fængsel i 30 år
Hamma Hammammi blev første gang arresteret for 30 år siden, i februar 1972, dengang Habib Bourguiba var præsident. Hammammi og tusindvis af andre har været ofre for undertrykkelse, som er fortsat, efter at præsident Ben Ali tog magten i 1987.
Hammammi og hans kamerater har de sidste fire år levet under jorden. I denne tid har han kæmpet for demokratiske rettigheder og for at rejse opinionen og organisere til kamp mod regimet. Han nåede at publicere en række artikler under pseudonym i aviser, som lå udenfor regeringens kontrol. Hamma gav også flere interviewer til udenlandske blade og radiostationer og anses for at være en svært farlig mand for regimet. Hans kone, Radhia Nasroui, som er en kendt advokat, og familiens barn har været udsat for årelang forfølgelse. Hendes advokatkontor er sat i brand, og hun har også været fængslet. Amnesty har også været engageret i hendes sag.
Amnesty kræver løsladelse
"De tunesiske myndigheder må straks og betingelsesløst løslade
de fire medlemmer af Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti, som blev arresteret
og fængslet lørdag den 2. februar 2002," kræver Amnesty.
Tre af de fire blev idømt strenge fængselsstraffe i, hvad en observatør
for Amnesty beskrev som en "retsparodi". Den fjerde blev arresteret
efter retsforhandlingerne.
De tiltalte, forsvarsadvokater og internationale observatører måtte
vente det meste af formiddagen, da retssalen pludselig blev fyldt med dusinvis
af politifolk. Seks politibetjente fjernede de tiltalte med magt lidt før
klokken 14, uden at der blev givet nogen forklaring. Både forsvarerne
og folk som stod rundt om blev skubbet væk på en måde, så
at mange faldt på gulvet. Politiet gav derefter ordre til, at lokalet
skulle tømmes. De tiltalte blev taget med til et ukendt sted.
Endnu en retsfarce
Da retten blev sat på ny klokken 17, var bare to af de tiltalte til stede.
Ingen kunne sige, hvor Abdeljabbar Madouri befandt sig, og mistanken om, at
han er blevet mishandlet, er styrket. I løbet af få minutter stadfæstede
retten dommen på ni år og tre måneders fængsel for Hamma
Hammammi og Samir Taamallah, mens Abdeljabbar Madouri fik to år lagt til
og dermed en dom på mere end elleve år. De tiltalte blev derefter
umiddelbart sat i varetægt. De tiltaltes rettigheder blev totalt tilsidesat
under retssagen, stadig ifølge Amnesty. Hverken de tiltalte eller deres
forsvarere fik lov til at ytre sig under processen.
Ammar Amroussia, et påstået medlem av PCOT, som var tilhører
i retten, blev arresteret straks efter retssagen. Der er rapporteret om en række
episoder af politibrutalitet. En udenlandsk journalist blev angrebet af politiet
og fik kameraet ødelagt. Mindst to tilhængere af "ikke godkendte"
politiske partier blev overfaldet og endte på sygehus.
"Krig mod terrorisme" som
påskud
Tæt ved 1.000 politiske fanger, de fleste samvittighedsfanger, holdes
bag lås og slå i dagens Tunesien. Amnesty udtrykker stærk
bekymring over, at situationen bare ser ud til og forværre sig, og knytter
den massive undertrykkelse til den internationale kampagne mod terrorismen.
- De tunesiske myndigheder bruger "krigen mod terrorisme" i kølvandet
på 11. september til at retfærdiggøre vedvarende undertrykkelse
af alle afvigende meninger over hele det politiske spektrum. Den internationale
opinion og beslutningstagerne må ikke lade de tunesiske myndigheder krænke
menneskerettighederne i ly "antiterrorist-tiltag", slår organisationen
fast.
EU lader som intet
Omtrent samtidig med retsfarcen mødtes EU og Tunesien til rådsmøde,
hvor det blev slået fast, at EU har et "udmærket" samarbejde
med Tunesien. Dette skete til trods for gentagne opfordringer fra menneskerettighedsorganisationer
om, at EU umiddelbart må håndhæve den bindende menneskerettighedsklausul,
som var en væsentlig bestanddel af associeringsaftalen, der blev indgået
mellem EU og Tunesien i 1995.
Amnesty kritiserer i skarpe vendinger EU for ikke at følge op på
denne klausul.
Netavisen 12. marts 2002
