Som end et
led i undergravningen af de demokratiske rettigheder, der er sket i USA (og i
den øvrige vestlige verden) ovenpå d. 11. september og er er blevet
solgt som "terrorbekæmpelse", opretter den amerikanske Bush-regeringen
nu et nyt superovervågningsministerium med godt 170.000 ansatte og et budget
på 300 milliarder kroner.
Der er rejst tiltagende kritik af de amerikanske
efterretningstjenester, FBI og CIA, i forbindelse med afsløringerne af
den yderst mangelfulde indsats for at hindre terrorangrebet på World Trade-centeret
i New York den 11. september. På trods af, at man havde modtaget advarsler
om et nært forestående terrorangreb, satte man kikkerten for det blinde
øje, En kritik, der nu koldt og kynisk skal misbruges til yderlige at skærpe
overvågningen af den amerikanske befolkning.
At den mangelfulde indsats
på ingen måde skyldes for få ressourcer til de to magtfulde
amerikanske efterretningsvæsener og burde have medført en tilbundsgående
undersøgelse af CIA og FBI for at få klarlagt deres rolle omkring
og muligvis i terrorangrebet, springer Bush let hen over. Nej, det, der er brug
for, er nye milliarder af dollars til en øget kontrol af den amerikanske
befolkning for som Bush påstår "at sikre det amerikanske hjemland
og beskytte det amerikanske folk".
Derfor det nye superministerium, som
bliver det næststørste amerikanske ministerium, kun overgået
af forsvarsministeriet. Efter sigende skal pengene til det nye superministerium
findes på budgetterne for de andre statslige amerikanske myndigheder, der
varetager lignende opgaver og bliver underlagt det nye ministerium, men der vil
blive tale om en kraftig udvidelse af overvågningen af progressive kræfter
og bevægelser i terrorbekæmpelsens navn.
I demokratiets navn undergraves
de demokratiske rettigheder yderligere.
Netavisen 9. juni 2002